BLOG

RETHINK DYDER - AARHUS 2017 KULTURHOVEDSTAD 

UDSTILLINGEN `rethink DYDER´ AARHUS 2017 - EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017, VISES NU SAMLET PÅ AARHUS RÅDHUS. UDSTILLINGEN ÅBNES D 6 NOV KL 17.00 AF RÅDMAND FOR KULTUR OG BORGERSERVICE 

Se mere under udstillinger

SUSANNE BUTCHER ER REPRÆSENTERET VED DEN ÅRLIGE CENSUREREDE BØRGLUM UDSTILLING D 28 OG 29 OKTOBER 2017.

SE MERE UNDER UDSTILLINGER

ARTIAT SUSANNEBUTCHER, MALERI 90x70 cm 

UDSTILLING PÅ BRATSKOV HERREGÅRD I OKTOBER 2017

Rotary Kunstmesse 2017

Udstilling i FÆNGSLET Horsens. 
Vi er klar lørdag og på søndag fra 
kl 10.00-16.00. 
Jeg udstiller nye malerier og papirarbejder i ramme. 
Udstillingen åbnes af kulturministeren lørdag kl 10.30. 

Vi ses 

VÆRK ANTAGET VED FREDERIKSBERG CENSUREREDE KUNST UDSTILLING 2016

Fernisering på Frederiksberg Rådhus den 8. november - alle er velkommen

INTERVIEW OM MIN KUNST

Kunstblogger på coboboblog har stillet mig nogle spørgsmål vedrørernde et liv som udøvende kunstner og de overvejelser og valg der skal tages undervejs....læs med hvis du har lyst.

Interviewed by art blogger Connie Boe Boss

 

 

SUSANNE BUTCHER – En farveeksplosion – En figurativ ekspressivitet – En malerisk voldsomhed.

I dette interview med maleren Susanne Butcher fra Aarhus kommer vi vidt omkring, men hæng på og bliv klogere – du fortryder det ikke!

 

1.Du er kunstner på fuld tid i et Danmark med rigtig mange kunstnere. 
- Hvordan klarer man sig, hvad kræver det? Af dig selv og af din markedsføring og økonomi? 
- Networking? 
- Er det svært at klare sig?

En lille indledende manøvre, før jeg svarer konkret på dine spørgsmål:
Vi rejste meget og boede i udlandet i perioder af min opvækst og ungdom. Jeg var fascineret og nysgerrig på de mennesker vi mødte, hvor vi end kom frem. Jeg var god til at opstøve nye bekendtskaber, og blev derfor inviteret ind i mange forskellige typer af hjem, både på landet og i byen. Jeg opsnappede forskellige måder at være familier og at indrette sig på. At der var status, opdeling og æresbegreber. Jeg syntes dengang som nu, at menneske arten er en underlig, fascinerende størrelse, på godt og ondt. 

Når jeg som barn stødte på kunst i form af malerier eller skulpturer, så fantaserede jeg om, hvordan de personer der havde skabt værkerne var som personer og hvordan de levede. Jeg så op til et fantasi-billede jeg havde af skabende personer, som kreative, iderige og sansende individer, og meget tidligt drømte jeg om at jeg selv ville komme til at producere og arbejde med kunst en dag. 

Senere begyndte jeg at interessere mig for biografisk materiale af skabende mennesker og fandt tekster og billeder på biblioteket, eller i de bøger der stod i mine forældres reol. Jeg tænkte at de måtte have fascinerende liv, hvis de var i stand til at opnå deres værker. Jeg kunne fantasere om, og fornemme skabertrang, lysten til at kommunikere via kunst og i det hele taget udtrykke sig. Jeg følte en slags identitets fællesskab med dem. At jeg hørte til. En følelse der på en og samme gang var både ensom, indholdsrig og tiltrækkende.

Den interesse for at komme til at arbejde professionelt i billedsprog, har jeg bibeholdt hele livet. Det ligger latent i mig og som en naturlig del af min måde at tænke på. Lysten til at kommunikere via et kunstnerisk medie og dele ud af det, forsyner mig med et helt naturligt drive. Det er en passion. 

At det så på det økonomiske plan er barske løjer at fravælge sin gode faste stilling og indtægt inkl. pension og anden sikkerhed fra, er en anden ting. At begynde at leve i usikkerhed rent økonomisk, ikke at vide hvornår man tjener penge næste gang osv., det er et vilkår man bliver nødt til at manøvre rundt i og leve med som kunstner. 
Hvis man regner med at andre skal sørge for at ens kunstkarriere er rentabel, så er man i en forkert branche. Det er altafgørende at man ser sine værker som en unik vare der er til salg og at man sørger for at tage initiativer der gør værkerne synlige.
Der er selvfølgelig kunstnere der lever på overførselsindkomster tildelt af staten. De skal søge løbende, for på den måde få produktionstid foræret. Det er ikke en metode jeg har tålmodighed til, og blev derfor til en selvstændig virksomhed i 2008.
Har man et projekt man syntes kunne fortjene et tilskud fra staten, så må man søge på lige fod med alle andre. Ligesom man kan søge de censurerede udstillinger, der ikke i sig selv giver én arbejde, men som er statusgivende internt i branchen. Det er et temperamentsspørgsmål, hvordan man bedst arbejder og hvad der giver energi til at arbejde fokuseret.

I forhold til networking så kommer man til at kende så helt utroligt mange mennesker inden for kunstnermiljøet. 

Efterhånden har jeg fået opbygget et netværk og bliver hele tiden klogere på forskellige måder at eksponere, udstille og at handle med mine værker. Jeg er meget heldig og får invitationer eller henvendelser fra folk om at udstille forskellige steder eller bliver kontaktet for køb, bestillinger og udsmykningsopgaver i tilpassede størrelser og mængder, af privatkunder eller virksomheder der godt kunne tænke sig at indgå et samarbejde. Den dialektik der ligger i det er også vanvittig givende og bidrager til et enormt spændende socialt perspektiv, der holder en til ilden og kræver at jeg yder mit bedste. 

Jeg trækker også på mine 20 års erfaringer fra mit arbejde i Børne- ungdomspsykiatrien og de erfaringer jeg har for at opbygge og drive værksteder rundt om i Haderslev, Sønderborg og Aarhus området. Ad den vej får jeg kursus opgaver med forskellige grupper.

 

2. Du har tidl. arbejdet med børn, unge og psykiatri. Hvordan afspejler dette sig i dit nuværende kunstneriske udtryk? (Her tænker jeg på at nogle af dine billeder er "voldsomme").

Mit arbejde i psykiatrien har ikke direkte formet mit kunstneriske udtryk. Som udgangspunkt var mit udtryk dannet da jeg begyndte mit arbejde dér. Jeg valgte at søge job i Børne-unge psykiatrien, efter at have arbejdet og oprettet værksteder i en række institutioner i Haderslev, Sønderborg og Aarhus. Jeg havde brug for at dykke ned i et nyt pædagogisk speciale. Det har udviklet mig enormt på det menneskelige og faglige plan. Derfor bidrager mine oplevelser med disse børn og familier naturligvis til min måde at omsætte indtryk i mit udtryk. Da jeg havde været i det psykiatriske arbejde i 8 år, så begyndte jeg dog igen at blive rastløs. Jeg sagde op og begyndte at fokusere fuldtid på kunsten.

 

3. Hvad er det, du gerne vil udtrykke i dine malerier? Hvad synes du din kunst skal kunne?

Jeg er autodidakt og ser mig selv som en kunstner der har indsamlet data hele livet som jeg trækker på og omsætter. Jeg vil gerne have at mine billeder har substans, men samtidig indeholder æstetiske overvejelser som kan komplimentere hinanden. Jeg synes det er overordentligt vigtigt at jeg minder mig om at stå ved mit udtryk, gør mig umage og arbejder på at udvikle mig rent teknisk og blive bedre til at fortælle de historier jeg har på hjerte. 

Jeg tror på at det folk ser i mine billeder, afspejler dele af dem selv. Måske får de øje på sider de ikke vil se eller ikke vidste de havde. Men bare de reflekterer. Jeg bliver aldrig en kunstner der forsøger at please, ved at gentage eller reproducere mig selv fordi der fx er salg i det. Ej heller vil jeg lægge en facade på, for at opnå noget specifikt.

Når jeg opnår reaktioner fra folk der begynder at åbne sig og fortælle om ting de husker eller føler eller er tiltrukket eller afskrækket af i mine malerier, så er der kontakt og dialog med mennesker, jeg ellers ikke ville have opnået.

Jeg er rastløs af natur og har brug for at arbejde varieret for at udfordre mig selv. Det tror jeg også mine billeder til en vis grad afspejler i det de ofte er ekspressive og farvespækkede.

Et stort ønske er at få det økonomiske råderum der skal til for at jeg kan komme til at arbejde mere i samlede serier eller temaer. Så det er et arbejdspunkt i øjeblikket.

I 2017 er jeg er inviteret som billedkunstner til at udstille ved den officielle del, når Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad. Jeg deltager ved et af RETHINK projekterne, som udstilles fra midt januar til juli 2017. Her arbejdes i tema og jeg glæder mig til at komme med mit bidrag til opgaven.

 

4. Hvad trækker du på i dig selv når du maler? Hvordan skal settingen være i dit arbejdsrum for at du kan skabe?

Settingen er ofte ikke så optimal som jeg bestræber mig på. Der er deadlines, malingbøtter der flyder og pensler der skulle have været skiftet ud for længe siden, oprydning er ikke blevet foretaget fra ét projekt til det næste, der er ydre påvirkning fra ting man skal tage stilling til fra det liv der leves, samtidigt med det kunstneriske arbejde. That’s life…

Jeg maler hver eneste dag i minimum 6 timer. Jeg skal være alene. Fri adgang til lærreder, maling, pensler, spartler og hvad der nu skal bruges. Gerne musik eller nogen der debatterer på radioen, masser af kaffe og god tid.
Jeg trækker på en ukuelig optimisme og tålmodighed, på et virvar af ideer der skal perspektiveres og op langsigtede planer. Og så bare helt enkelt lysten til at male.

 

5. Hvem er dine kunstneriske forbilleder?

Mine forbilleder er alle mulige mennesker der arbejder kunstnerisk. Professionelle som amatører. Såvel musikere, skuespillere som billedkunstnere. Jeg kan få glimt af inspiration fra alle mulige mennesker og steder. Jeg ser pludselig små glimt af nogle mønstre eller udsnit af en bygning eller en form på et eller andet, som jeg omsætter. Jeg bruger af datidens og nutidens overflod af medmenneskelig kreativitet, når jeg inspireres. Høj af lykkefølelse, det bliver man når man møder en soulmate der taler samme sprog, og som jeg kan beundre for deres evne til at udtrykke sig.

Jeg får virkelig energi af optimistiske mennesker der gir’ noget af sig selv.
Og der er så mange fra både fotografiens, musikkens og billedkunstens verden. Men jeg må begrænse mig og vil nævne nedenstående åbenlyst banebrydende nulevende og afdøde kunstnere som jeg fascineres af pga. deres kompleksitet, deres livssyn, kampe og sammensatte personligheder og mod:
Francis Bacon, Frida Kahlo, Grayson Perry, Hockney, Astrid Noack, Anna Ancher, Annie Leibovitz, Francesca Woodman, PJ Harvey.

 

Kommende udstilling i 2016:
Udstilling d. 12. august kl. 17.00 i Pavillonen Grenå:
http://www.pavillonen.dk/…/det…/fernisering-susanne-butcher/

 

Og i 2017:
Rethink udstilling, i samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus
Fængslet Horsens
Envision Aarhus
Børglumudstillingen

For datoer og udstillinger der endnu ikke er fastlagt kan man følge med via min udstillingsoversigt på www.susannebutcher.dk og evt. tilmelde sig nyhedsmail.

Facebook: https://www.facebook.com/susanne.butcher.3 
Instagram: https://www.instagram.com/butchersusanne/ 
Hjemmeside: www.susannebutcher.dk

Du kan se flere af Susanne Butchers billeder på www.cobobo.dk

KOMMENDE UDSTILLING

Kom til udstilling med åbning og fernisering fredag d. 12. august 2016 kl. 17.00 i Grenå kunst pavillon - se mere under udstillinger

eller   SE HER

NYE AKVARELLER PÅ PAPIR

Nye Akvarel malerier i ramme vises på udstillingen i Grenå Pavillon d. 12. august 2016

 

Nye Akvarel malerier i ramme vises på udstillingen i Grenå Pavillon d. 12. august 2016

 

Nye Akvarel malerier i ramme vises på udstillingen i Grenå Pavillon d. 12. august 2016

 

Antoni Maiovvi

Seasons In Hell EP

Cover illustrationer af Susanne Butcher

Se linket her

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag en email med nyheder

Skriv dit fornavn her